Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden – det forhold - der blev oprettet i dåben. Konfirmanden gentager for sin part dåbens ”ja” med sit ”ja” til den kristne tro, og bliver velsignet. Konfirmation er kirkens overgangsritual fra barndom til ungdom.
Hvem kan blive konfirmeret?
Konfirmanden skal være døbt med den kristne dåb og have fulgt konfirmationsforberedelse for at blive konfirmeret. Hvis du ikke er døbt, når du begynder konfirmationsforberedelsen, aftales et tidspunkt for dåb i løbet af konfirmationsforberedelsen
I konfirmationsforberedelsen gøres konfirmanden bekendt med den kristne børnelærdom, og bliver gennem kirkegang fortrolig med forskellige gudstjenester i Den Danske Folkekirke.
Det er også muligt for voksne at blive konfirmeret. Der aftales et forberedelsesforløb med en præst.
Er du i tvivl?
Uanset om du har tænkt dig at blive konfirmeret eller ej, er det en god idé at følge konfirmationsforberedelsen, da det er en unik lejlighed til at lære om den kristne tro. Det er vigtigt at vide hvad man siger ja eller nej til. Præsterne elsker at få gode spørgsmål!