Læs mere på Sogn.dk her
Sønder Bjerge Kirke, Sønder Bjergevej 199, 4261 Dalmose
Sønder Bjerge Kirkes historie:
Kirken er ca. 800 år gammel og indviet til Skt. Katharina og endnu i 1755 kaldtes den for Skt. Karens kirke. I Roskildesbispens jordebog fra 1370 omtales kirken med en plovs jorder og svarede da til 10 øre. I Klemmebrev af 9. maj 1555 blev det bestemt at kirken skulle være anneks til Ørslev, men denne ordning syntes først at komme i stand i 1572.
Omkring år 1700 blev kirken solgt til admiral Christian Bielke til Basnæs, og kom derved under Holsteinborg, og først den 1. juli 1915 gik den over til selveje.
Kirken består af et romansk skib, gotiske kor og vesttårn og et moderne våbenhus.
Sagn
Et gammelt sagn fortæller om kirken, at man først prøvede at bygge kirken på det såkaldte ”kirkebjerg”, men hvad der blev bygget om dagen, blev revet ned om natten----derpå placerede man kirken på dens nuværende sted.
Glaseret gulvflise
I kirken er fundet en glaseret gulvflise med fordybet kors-lam i 1890’erne. Gulvflisen var en del af et stærkt slidt flisegulv. Den er nu på Nationalmuseet.
Altertavlen
Kirkerummet domineres af den 3 fløjet gotiske altertavle fra ca. 1500, måske lavet på Apostelmesterens værksted i Næstved. Ingen ved det nøjagtigt. Tavlen har guldgrund med mønstre. Det er bladguld, ikke bemaling.
Altertavlen er en fremstilling af den katolske helgen Katharina og hendes liv. Det er uvist om Katharina er en historisk person, men hun har været elsket af folk, særligt franciskaner-munkene har gjort hende populær. (se mere under Katharina i Sønder Bjerge)
Alterbibel
Ved indgangen på pult findes Christian den Tredies bibel i samtidigt presset bind (den har dog fået en ny ryg i 1893). I biblen står: ”Bierge Kiecke udi Flackebergs Herrit eye denne Bibell, som er kiøbt for 15 mark. Povl Christ. 1623”. Povl Christ var sognepræst og død i 1652.
Korbuekrucifiks
Sengotisk fra omkring 1500.- figuren er 130 cm høj, har lukkede øjne og åben mund, strakte arme og markerede ribben, let bøjede knæ og korslagte fødder, stærkt foldet lændeklæde med to flagreflige.
Prædikestol
Fremstillet i brusbarok fra 1643. de fem fag adskilles ved kvindelige hermer, ( Håb, Kærlighed, Retfærdighed, Visdom og Styrke.
Prædikestolen er restaureret i 1980, var før mørkbejset. På lydhimlen ses våben fra lensmanden på Antvorskov, Wentzel Rothkirch.
Pengetavle
Fra omkring 1500 med relief af Maria og Kristusbarnet.
Klokke
Klokken er skænket i 1880 af Ludvig Henrik Carl Herman Greve af Holstein Holsteinborg, støbt hos B. Løw og Søn af en ældre, revnet Klokke fra 1732.
Katharina i Sønder Bjerge
Af Erik Nielsen
I Slagelse Kommune findes en række fine, gamle altertavler fra før reformationen. Altertavlen i
Sdr. Bjerge indtager en særstilling, idet den er en helgentavle, nemlig en fremstilling af St. Katharina. Ved reformationen fór man hårdt frem mod de katolske minder, og meget, som vi i dag gerne så bevaret, er væk for stedse.
På Fyn sad biskop Jakob Madsen, Hans datter Marine blev 11/2-1593 viet til lægen Eskild Christensen, som stammer fra den forsvundne gård Eskildstrup ved Boeslunde. Eskild Christensen har i våbenhuset i Boeslunde kirke ladet en mindetavle sætte op over sin fader, Christian Eskildsen, der døde af pest i 1553.
Jacob Madsen var flittig biskop. Han besøgte kirker ofte ledsaget af sin svigersøn Eskild Christensen. Når han så altertavler med helgenbilleder, blev han vred, kaldte dem ”skarnstavler” og forlangte dem fjernet. Heldigvis havde han ikke noget at gøre på Sjælland og hans kollega på Sjælland har ikke gjort noget ved alteret i Sønder Bjerge. Det er ellers en rigtig ”skarnstavle”, for den er en fremstilling af den katolske helgen Katharina og hendes liv.
I dag er vi glade for, at den er bevaret, endda på sin plads på alteret. Vi har ikke mange tilbage.
Kirken er hen ved 800 år gammel. Den er indviet til St. Katharina, også kaldet Karen og Karin. Endnu i 1755 omtales kirken som St. Karen. Det er uvist, om Katharina er en historisk person, men hun har været elsket af folket, især franciskaner-munkene har gjort hende populær.
Legenderne om hendes synes opstået o. 800-900. hun kaldes Katharina af Alexandria. Hun skal været født året 294 i en fornem hedensk familie. Andre gør hende til kongedatter fra Cypern.
Hendes oprindelige navn var Dorothea. I en hedensk skole blev hun undervist i tidens lærdom angående filosofi, veltalenhed, poesi, musik, fysik og matematik. Hun var smuk og der var ingen mangel på friere, men hun afviste dem alle. For hun havde truffet en syrisk munk, som underviste hende om Jesus. Legenden fortæller også, at hum havde en åbenbaring, hvori Jesus gav hende en ring, og hun lod sigt fæste som hans brud. (På alterbilledet har hun en ring på en af fingrene). Hun blev døbt og fik navnet Katharina.
Hun anklagede offentligt kejseren for at ofre til afguder. Foreløbig slap hun med, at man fik 50 vismænd fra hele det romerske kejserrige til at prøve at overbevise hende om, at hun havde en forkert tro. Men med citater fra gamle, græske filosoffer fik hun omvendt vismændene til den kristne tro Et af altertavlens sidefelter viser samtalen med vismændene, et andet v iser hendes dåb.
Så blev hun udsat for tortur, men under torturen fik hun omvendt medlemmer af kejserfamilien og aristokratiet. Nu ville kejseren giftes med hende, men som ”Kristi brud” måtte hun sige nej.
Det kom til at koste hende livet. Man forsøgte at tage livet af hende ved hjælp af et hjul forsynet med skarpe knive, men ved et mirakel splittedes hjulet ad. Til sidst lykkedes det at få hende halshugget. Det to nederste sidefelter viser marterhjulet og henrettelsen.
Efter henrettelsen forsvandt hendes legeme. Engle bar det til Sinai bjerg.
Ved foden af bjerget ligger verdens ældste endnu fungerende kloster. Det blev grundlagt for over 14oo år siden på det sted, hvor moses ifølge traditionen så den brændende tronebusk. Klosteret ligger vanskeligt tilgængeligt i Sinai ørkenen. Det er omgivet af høje mure. Tidligere skulle man hejses op i en kurv, hvis man havde fået tilladelse.
300 år efter Katharinas død så en af munkene i en drøm, hvor hun blev begravet på bjerget. Man brugte hunde ned og anbragte hende i et gyldent skrin i kirken. Klosteret fik så navn efter hende.
Korsfarerne kom hertil. De bragte historien til Europa. Hun blev erklæret for helgen, og hendes ry kom altså også til Danmark, hvor vi kan se hende på flere kalkmaleriet i landet. I Sdr. Bjerge kom hun på kirkens hovedalter. Hendes helgendag er 25. november, nogle steder 5. marts.
I enhver katolsk kirke skal der i alterbordet være en fordybning, en ”helgengrav” med relikvier af kirkens helgen. I Sdr. Bjerges helgengrav fandt man i 1755 en lille blykapsel med nogle små røde og hvide silkeklude. Der var ingen rester af knogler.
Altertavlen har 3 fløje. Den er fra tiden 0. 1500. det har været foreslået, at den er fra værksted i Næstved, ingen ved det. Tavlen har guldgrund med mønstre. Det er bladguld ikke bemaling. I midten står Katharina med ring, marterhjul og sværd.
I de fire sidefelter ser vi de allerede nævnte vigtige begivenheder i hendes liv: dåben, samtalen med filosofferne, det sønderbrudte marterhjul og henrettelsen med sværd. Vi ser personerne med deres gyldne klæder. Kejseren ser til under pinslerne, bødlerne bliver selv skåret i stykker af hjulene, en kvinde holder Katharinas krone.
Nedenunder står på latin: ”Katharina bed for os”.
På sidefløjene har vi 12 apostle og helgenfigurer, og under tavlen står 15 ”nødhjælperer”, helgener man bad til for at være værnet mod sygdom eller ulykke. Man bad gerne til hele rækken.
Altertavlen har været overmalet og er restaureret flere gange, sidste gang o. 1976. det skete i Brede efter alle kunstens regler. Man fandt ned til den oprindelige guldgrund. Nogle steder var guldet skallet af, og man ikke gendanner, hvad der er forsvundet i tidens løb, dog afveg man med hensyn til ansigtet, hvor halvdelen var forsvundet, Katharina har hele sit ansigt.
Katharinas navn er også knytte til en helligkilde, ”St. Karens kilde, som ligger nord for kirken i dalen ved Bjerge å. Den er afsat på kort fra 1974 og 1979, men der er ingen beretninger om valfarter hertil.
Der har været gravet kalk og grus i området. Nede i det sumpede område findes kildekalk og der har man gravet kalk til 0 1900. man har gættet på, at der har været gravet kildekalk her til kirkens opførelse i middelalderen. Kirken består hovedsagelig af kløvet kamp. Endnu i 1994 kan man se et par betonvægge, som skal have været brugt til læsning eller oplagring af kildekalk.
Sdr. Bjerge kirke har andre seværdigheder end sin altertavle, ikke mindst prædikestolen fra 1543