Kirken er ca. 800 år gammel og indviet til Skt. Katharina og endnu i 1755 kaldtes den for Skt. Karens kirke. I Roskildesbispens jordebog fra 1370 omtales kirken med en plovs jorder og svarede da til 10 øre. I Klemmebrev af 9. maj 1555 blev det bestemt at kirken skulle være anneks til Ørslev, men denne ordning syntes først at komme i stand i 1572.
Omkring år 1700 blev kirken solgt til admiral Christian Bielke til Basnæs, og kom derved under Holsteinborg, og først den 1. juli 1915 gik den over til selveje.
Kirken består af et romansk skib, gotisk kor og vesttårn og et nyere våbenhus.
Et gammelt sagn fortæller om kirken, at man først prøvede at bygge kirken på det såkaldte ”kirkebjerg”, men hvad der blev bygget om dagen, blev revet ned om natten----derpå placerede man kirken på dens nuværende sted.
Kirken er åben i dagtimerne.
Kirken er indviet til Skt. Katharina, og Erik Nielsen fortæller følgende om denne helgen i Sdr. Bjerge:
I Slagelse Kommune findes en række fine, gamle altertavler fra før reformationen. Altertavlen i Sdr. Bjerge indtager en særstilling, idet den er en helgentavle, nemlig en fremstilling af St. Katharina. Ved reformationen fór man hårdt frem mod de katolske minder, og meget, som vi i dag gerne så bevaret, er væk for stedse.
På Fyn sad biskop Jakob Madsen, Hans datter Marine blev 11/2-1593 viet til lægen Eskild Christensen, som stammer fra den forsvundne gård Eskildstrup ved Boeslunde. Eskild Christensen har i våbenhuset i Boeslunde kirke ladet en mindetavle sætte op over sin fader, Christian Eskildsen, der døde af pest i 1553.
Jacob Madsen var flittig biskop. Han besøgte kirker ofte ledsaget af sin svigersøn Eskild Christensen. Når han så altertavler med helgenbilleder, blev han vred, kaldte dem ”skarnstavler” og forlangte dem fjernet. Heldigvis havde han ikke noget at gøre på Sjælland og hans kollega på Sjælland har ikke gjort noget ved alteret i Sønder Bjerge. Det er ellers en rigtig ”skarnstavle”, for den er en fremstilling af den katolske helgen Katharina og hendes liv.
I dag er vi glade for, at den er bevaret, endda på sin plads på alteret. Vi har ikke mange tilbage.
Det er uvist, om Katharina var en historisk person. Legenderne om hendes synes opstået o. 800-900. hun kaldes Katharina af Alexandria. Hun skal været født året 294 i en fornem hedensk familie. Andre gør hende til kongedatter fra Cypern.
Hendes oprindelige navn var Dorothea. I en hedensk skole blev hun undervist i tidens lærdom angående filosofi, veltalenhed, poesi, musik, fysik og matematik. Hun var smuk og der var ingen mangel på friere, men hun afviste dem alle. For hun havde truffet en syrisk munk, som underviste hende om Jesus. Legenden fortæller også, at hum havde en åbenbaring, hvori Jesus gav hende en ring, og hun lod sigt fæste som hans brud. (På alterbilledet har hun en ring på en af fingrene). Hun blev døbt og fik navnet Katharina.
Hun anklagede offentligt kejseren for at ofre til afguder. Foreløbig slap hun med, at man fik 50 vismænd fra hele det romerske kejserrige til at prøve at overbevise hende om, at hun havde en forkert tro. Men med citater fra gamle, græske filosoffer fik hun omvendt vismændene til den kristne tro Et af altertavlens sidefelter viser samtalen med vismændene, et andet viser hendes dåb.
Så blev hun udsat for tortur, men under torturen fik hun omvendt medlemmer af kejserfamilien og aristokratiet. Nu ville kejseren giftes med hende, men som ”Kristi brud” måtte hun sige nej.
Det kom til at koste hende livet. Man forsøgte at tage livet af hende ved hjælp af et hjul forsynet med skarpe knive, men ved et mirakel splittedes hjulet ad. Til sidst lykkedes det at få hende halshugget.
Efter henrettelsen forsvandt hendes legeme. Engle bar det til Sinai bjerg. Ved foden af bjerget ligger verdens ældste endnu fungerende kloster. Det blev grundlagt for over 14oo år siden på det sted, hvor Moses ifølge traditionen så den brændende tornebusk. Klosteret ligger vanskeligt tilgængeligt i Sinai ørkenen. Det er omgivet af høje mure. Tidligere skulle man hejses op i en kurv, hvis man havde fået tilladelse.
300 år efter Katharinas død så en af munkene i en drøm, hvor hun blev begravet på bjerget. Man brugte hunde ned og anbragte hende i et gyldent skrin i kirken. Klosteret fik så navn efter hende. Korsfarerne kom hertil. De bragte historien til Europa. Hun blev erklæret for helgen, og hendes ry kom altså også til Danmark, hvor vi kan se hende på flere kalkmaleriet i landet. I Sdr. Bjerge kom hun på kirkens hovedalter. Hendes helgendag er 25. november, nogle steder 5. marts.