Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

VENSLEV KIRKES INVENTAR

Altertavlen

Altertavlen er fra omkring 1650 og har gennemgået flere restaureringer, sidst i 1990. Ved denne restaurering blev det lille maleri af korsfæstelsen opdaget under malerlaget. I storfeltet er indsat et maleri af Kristi opstandelse. Dette maleri er en kopi efter Carl Bloch..

Prædikestolen

Prædikestolen er fra ca. år 1600. denne usædvanlig lille prædikestol i renæssancestil har fire fag, som alle oprindeligt har v æret dekoreret. I fagene står figurer af evangelisterne, men Johannes mangler i dag i sydfeltet. Evangelisternes navne er skåret i relief på konsollerne. Prædikestolen er blevet opstillet på den nuværende plads i 1955, hvor også underdelen og opgangen blev lavet.

Døbefont:

Døbefonten er af granit på en sokkel. Døbefadet er et Nürnbergerarbejde fra omkring 1550. Motivet er Sct. Jørgens kamp med dragen. Det blev stjålet fra kirken i 2013. Et nyt dåbsfad i sølv på en sort granitplade blev fremstillet til kirken af guldsmed Helle Jørvad i 2014. Det forestiller et kors eller en engel, alt efter hvordan man ser på det.

Klokken

Klokken er oprindeligt fra 1730, men er omstøbt i 1920.